• Hjem > Work > KentAir – Pollution Patrol

KentAir

Pollution Patrol

Læringsressource der underviser børn om de skadelige effekter af luftforurening og deres indvirkning på vores sundhed og miljø. Ressourcen indeholder et engagerende website med virtuelle fortællinger, interaktive spil og målrettede undervisningsressourcer.

KentAir er en organisation, som informerer indbyggerne i Kent og Medway i Storbritannien om luftforureningsniveauer. De lokale myndigheder i Kent og Medway ønskede at udvikle inspirerende læringsressourcer, som kan deles med hele lokalsamfundet. Med støtte fra DEFRAs Air Quality Grant (Department for Environment, Food & Rural Affairs) tog de initiativ til at udvikle en platform, der skal lære børn om luftforurening og dens indvirkning på vores sundhed.

Luftforurening er en betegnelse for et højt indhold af skadelige partikler eller gasser i luften fra en række forskellige kilder. Det har både en kortsigtet og langsigtet indvirkning på sundheden og miljøet. Til trods for forbedringer på området udgør luftforurening stadig en sundhedsrisiko, og mange mennesker er bekymrede for indholdet af forurenende partikler i den luft, de indånder.

En analyse fra COPI (Central Office of Public Interest) fra april 2022 viste, at 97% af alle britiske boliger udsættes for luftforureningsniveauer, som overstiger Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer. Dette understreger det presserende behov for læring om luftforurening i hele samfundet.

Pollution Patrol emblem med alle hero karaktererne. Tekst: Join the Pollution Patrol.
Pollution Patrol læringsressource. Soothing town byskilt og en af de animerede karakterer, en sky ved navn Ariel.
Pollution Patrol læringsressource. Animeret historie med to af karaktererne i byen Soothing

Vores løsning

KentAirs ”Pollution Patrol” blev udviklet til at skabe opmærksomhed om årsagerne til luftforurening og dens skadelige virkninger gennem sjov, engagerende og praktisk læring, som:

  • Hjælper skoler og undervisere med at opfordre til at begrænse forurenende rejseaktivitet.
  • Underviser og tilskynder børn til at fungere som fortalere og ambassadører for at reducere luftforurening i skolen og derhjemme.
  • Skaber en ramme for debat om luftkvalitet og sundhed blandt børn og deres familier.

Gennem en virtuel animeret historie blev det nye engagerende website til børn bragt til live. Her kunne børnene gå på opdagelse i den fiktive by ”Sooting Town” og udforske læringsressourcer med fokus på kilder til luftforurening. Disse inkluderede: Hvad luftforurening er, hvor det kommer fra, hvordan det kan påvirke vores helbred, og hvordan vi kan være med til at reducere det både i skolen og derhjemme.

Websitet inkluderede også brandede aktivitetsplaner, en ressourcevejledning til undervisere, en læringsplan og et playscript. Dette kan hjælpe undervisere med at inddrage temaet luftforurening og luftkvalitet i deres undervisning på tværs af demografiske målgrupper (studerende, lærere og forældre/omsorgspersoner). Animationens detaljerede figurer og digitale ressourcer blev brugt til at udvikle spil, quizzer, badges og andre materialer.

Websitet pollutionpatrol.org.uk blev lanceret i 2022, på samme tidspunkt, som den første Kent Air Week blev afholdt. Dette første årligt tilbagevendende arrangement hylder de initiativer, som de lokale myndigheder i Kent og Medway gennemfører for at forbedre den lokale luftkvalitet.

Rækkevidde og synlighed

For at sikre at det nye animerede univers fik den synlighed, som kunden ønskede, udviklede TMC-marketingteamet en omfattende kommunikationsplan og budskabsmatrix. Denne indeholdte detaljeret redaktionelt indhold, sociale medier, almindelig og elektronisk post til skoler samt informationsmateriale til de lokale myndigheder til brug i forbindelse med lanceringen og fremtidige kampagner for Pollution Patrol-læringsressourcerne.

Som tillæg til lanceringen af ”Pollution Patrol” blev TMC også bedt om at udarbejde en lignende kommunikationsplan til fremme af hele Kent Air Week på sociale medier. De lokale myndigheder i Kent og Medway benyttede den ugelange oplysningskampagne til at opnå så stor eksponering som muligt for deres lokale initiativer for forbedring af luftkvaliteten.

Hvad nu?

Har I behov for at udvikle læringsressourcer og skabe adfærdsændringer for specifikke målgrupper?

Hvis du er interesseret i en uforpligtende samtale om, hvordan vi tilgår sociale forandringsprojekter, bedes du kontakte os på:

Telefon +45 89 87 52 94
eller e-mail hello@wearetmc.com.

What are you interested in?